For 40 år siden spadserede The Beatles over fodgængerovergangen på Abby Road i London.

Og for 20 år siden - på grænseovergangsstedet Bornholmerstrasse i Berlin - drejede Oberstløjtnant Jäger på sin tjenestetelefon en småkold novemberaften det nummer, der samme nat reelt førte til Berlinmurens kollaps.

Og en solvarm sensommerdag for nu 25 år siden landede en Engel i Studsgade 3 i Aarhus!

Der findes datoer, øjeblikke og tilsyneladende ubetydelige og usammenhængende begivenheder, som vi først senere kan se den indre sammenhængen i og forstå den dybere betydningen af.

Da vi dengang i sensommeren 1984 åbnede en af de første nye cafeer i Århus og kaldte den Café Englen, var det udover en luftig drøm svært klart at se, hvad vi egentlig havde gang i, hvad en café egentlig var og hvordan sådan en skulle se ud. Og da ville lave en plakat, diskuterede vi længe om motivet. For hvordan synliggør man egentlig en engel ? Men pludselig løb fotografen ud på gaden, rettede kameraet op i den blå luft og knipsede. For der var den jo: EN ENGEL!

Så Englen blev slet ikke grundlagt. Ikke noget cement her! Nej den lettede lige fra starten. Ville flyve! Lidt kluntet måske i starten, krævede et langt tilløb, men pludselig løftede den sig smuk som en sky over byen. Fra den allerførste start var cafeen tilknyttet luftens element, sensommers himmel over Århus, det flygtige, skyerne, lyset, universet, stjernerne og uendeligheden

Nu er det så 25 år siden. For unge mennesker i dag nok et liv og en evighed siden.

1984! Et sjovt årstal i øvrigt. For os var det dengang tilbage i 60erne titlen på en kultroman af George Orwell, en skræmmende fremtidsroman om det Big Brother overvågningssamfund, der ventede os engang i 80erne. Men hvori der netop også fandtes en smuk beskrivelse af en gammeldags cafe. En niche i tiden. Et sted, der lå udenfor Big-brothers samfundets kontrol. Et fristed, et åndehul: tankefrihedens, drømmenes og kærlighedens sted.

Og i Århus blev 1984 den sommer, hvor Lars Hug slog igennem med ”City Slang” og Peter A.G. ”gik med hunden gennem byen” ”og havde røget en stråhat” medens han ”slingrede ned ad Vestergade” ..oh oh ho ho ! 
Og den sommer Anne Dorte Michelsen og Tøsedrengene sang ”Så gik der tid med det” og ”iiin-dianer…søn af alt der gror, vand og ild og jord..” og…”jeg vil ud under åben himmel..”

Musikken havde sat Aarhus på landkortet og englene svævede såvel i ”Himlen over Berlin” som over Aarhus. De sure og syrede 70ére var ved at være overstået, alting svævede, en let og fri stemning af nye muligheder herskede, små fine revner var begyndt at tegne sig i betonen.

Før Café Englen hed stedet ”Øltønden” og var blevet lukket af politiet. Det var en bodega fra de mørkebrune 70ere med træpaneler på væggene, rockere ved baren og små matterede ruder ud mod gaden. Af plexiglas. De blev alligevel smadret hver anden weekend. Al inventaret: borde og bænke var boltet fast i gulvet: Her skulle ikke flyttes noget.

Selvom det tog lang tid at finde det, var Englens navn ikke tilfældigt. Rund om hjørnet, lå jo allerede Paradiset. Den gamle Paradisgade og ”Øst for Paradis”, biografen. Så vi følte os ligesom hjemme. Godt nok var Café Casablanca åbnet året før. Men det var jo helt nede i Afrika!

Over porten indtil Café Englen hænger der faktisk en stor jugendstil engel i gips. Han ser lidt alvorlig ud. Men han har også hængt der siden 1914. Og det var jo det, vi ville: en alvorlig engel og en seriøs cafe´! Ikke noget sentimental jule-udklips-flitterstads-pynt.

I 80érne var engle virkelige blevet inn. Beat- og punkdigterne havde sunget om dem, Dan Turell havde fortalt, hvordan han var besvimet ved skolemorgensangen, da han første gang hørte ”lysets engel går med glans, gennem himmelporte..” hos Michael Strunge vrimlede det med engle, og Pia Taftdrup havde året i forvejen udgivet digtsamlingen: ”Når der går hul på en engel”.

Også i 80érnes film dukkede der pludselig engle op de mest uventede steder. Blandt billedkunstnerne blev det moderne at tale om ”det transparente” og ”det sublime”. Og selv kapitallogikerne var begyndt at tale om metafysikken. Efter de alvorstunge og politisk korrekte halvfjerdsere var det som om, vi trængte til luft under vingerne.

Ja netop: ”luft under vingerne”. Pludselig snakkede alle om at få luft under vingerne. ”Jeg vil ud under åben himmel”, sang Anne Dorthe Michelsen.. med ”Plads til begejstring”.. supplerede Peter A.G.

Så Englen både ramte og satte faktisk stilen dengang i 80erne.

Men Englen ville alligevel også være anderledes end de nye smarte, selvspejlende, narcissistiske franske cafeer, der var kommet til København. Vi havde en forestilling fra de gamle, klassisk, centraleuropæisk litterære caféer i Berlin, Prag, Wien og Budapest: Wiener cafeen med dens utal af kaffespecialiteter, vandglas, honningtunge Sacher Torter og avisstativer. Ikke glas og stål, men marmor, zink, messing, ædle træsorter.. og ja: masser af spejle. Tør jeg nu også sige ordet ”hygge”? Eller sågar: ”jysk hygge”! Jeg siger det igen højt: JYSK HYGGE !

For det var jo lige præcis det, der var det vanskelige: at transformere den nye hippe internationale, smarte, yuppie café til en ny, jysk café model.

I starten skændtes vi faktisk om vi skulle ha sand på gulvet. Vi måtte selv designe alt forfra: indretning, bar, borde, stole, lys, service, vin og mad udbud, menu, skrift, stil, påklædning…. Vi designede sågar et helt nyt café bord: Som et kompromis mellem bodegafællesskabets fastboltede langbord og de små franske, individualistiske runde café borde udviklede vi vores egen type: ”Englens ottekantede café bord”. Her kunne man både sidde alene med sin avis og rykke flere sammen i rundkreds!

Da der endelig gik hul på Englen blev den ikke en spejlcafé, men en snakkecafé. Og måske var det alt sammen pigernes skyld! For i 80érne var pigerne for alvor begyndt at gå i byen - ikke kun som jaget vildt efter mørkets frembrud sidst på ugens dunkle nattesteder, diskotekerne - men sammen eller alene eller sammen med hinanden. Caféen var blevet det nye mødested, storbyens nye samtalekøkken og lounge ! Og caféens prime-time var morgenerne med et nyt udvalg af kaffe, hvis navne lød som en fanfare: au lait! Cappucino! Expresso! og med lune croissanter og friskpresset juice og aviser, mens byen vågnede.

Englens første logo: vinglasset med fjerpennen, symboliserede præcis cafeens drøm: Koblingen mellem vinen, poesien, skriften og vingeslaget !

Englen har da også for længst fået sin plads i litteraturen. Englen har man kunnet skrive både på og om, og har faktisk været inspirationssted for flere noveller, romaner, ja selv en krimi, men også skuespil, film, digte, og sange. ”Jeg troede du var hos Michael…” sang Souvenirs, ”…og så gik I over på Englen.”

Englen har ikke blot været en café. Fra begyndelsen arrangerede og lagde vi rum til et væld af kulturelle arrangementer, kunstudstillinger, digtoplæsninger, koncerter i gårdhaven, filosofisk café med snak om kunst, film, lyrik, humor, drageflyvning, fodbold eller chokolade. For blot at nævne nogle. Og i august 85 debuterede en skolelære Finn Nørbygård i gårdhaven!

Englen har altid været kræsen og serverede ikke hvad som helst. Vi ville være anderledes, hæve os over det almindelige.

Det var Englen, der først introducerede brunchen i det århusianske cafe´ liv. I Berlins studentercafeer i Bleib-treu-Strasse havde vi allerede længe før murens fald oplevet, hvordan man kunne spise Bauern-Früstück fra tidlig morgen til langt op på dagen!

”Englebrunch” blev et begreb, eller: „Brunch Bauernschmaus“ med Pumpernickel og Sauerkraut. Eller den eksklusive ”Orientekspressens Brunch” med champagne og ægte russisk kaviar ! Beluga! Selveste Tante Berlinger kom rejsende fra Kbh. for at anmelde fænomenet!

Og på menukortet legede vi bevidst med poetiske fejlskrivninger: tilbød ”fritløbende morgenæg”, eller den berømte ”hiiimmbærtærte” ! Og selvfølgelig var der altid en fiffi gæst, der skulle gøre opmærksom på stavefejlene. Vi undskyldte troskyldigt og lovede at forbedre os!

I stedet lavede vi endnu mere rav i den. Og fra lukkede poetiske nattesæder med en lille kreds af stamgæster og ansatte stiftede vi kulturselskabet ”Swung”, der fra cafeen ville sætte kulturelt sving i byens rum. Og som kom til at stå bag en række enestående kulturelle arrangementer i det Århusianske kulturliv.

Det var således Swung, der den allersidste sommer i august før årtusindskiftet 2000 gjorde Café Englen til centrum for en enestående historisk og universelt event med ”Godnathistorier til det 20.århundrede”. Hver aften i en uge læste syv Århus-forfattere - anbragt i en gammel øreklapstol i cafeens gårdhave - deres egen og til lejligheden skreven godnathistorie til byen og det gamle årtusinde. Fra gårdhaven blev historierne radiotransmitteret til udvalgte steder, torve og pladser i byen: Ventesalen på Århus Banegård, Fødeafdelingen på Kommunehospitalet, forskellige busstoppesteder, taxaholdepladser. Og via internettet til resten af verden og universet !

At være ansat på Café Englen var noget særligt. Blev man ansat på Englen, blev man på en forunderlig vis selv til en engel. Der skete ikke kun en ydre forvandling, når man i kælderen strøg sin hvide skjorter og det lange franske forklæder, hæftede butterflyét om halsen - før man fløj op i baren og rettede ryggen: En mild aura af imødekommende tjenestevillighed og venlig opmærksomhed bredte sig fra et sted mellem skulderbladene.

Vi skrev sågar vores egen instruktionsbog for ansatte. ”Cafe Englens lille Røde”.. i dag et sjældent caféhistorisk aktstykke - med anvisninger om den rette påklædning, service, sprog, detaljer, indstilling af lys og musik. Og med indstik som: ”kunsten at sige go’dav”. Eller: ”Gæsten er konge.”

Og nyansatte Marie, der just var tilflyttet studine fra Vendsyssel, havde læst den grundigt, da hun første gang skulle optræde i baren. Og tilfældet ville, at gæsten der trådte ind af døren var ingen ringere end en ligeså nytilflyttet kronprins skarp fulgt af sine bodyguards. Hele cafeen holdt et øjeblik vejret. Hvordan ville hun takle den ilddåb? Og søde Marie lænede sig frem over baren, skubbede med begge arme beredvilligt de opstillede croissanter og menukort til side og udbrød på sit bredeste vendelbomål: ”Hwa sku det Wære? Deres majestæt !

Vi har nu ikke længere kontakt med alle de gamle ansatte. Så ligesom i middelalderen er englenes rigtige antal umuligt at fastslå. Men et skud på en 7-800 stykker vil ikke være helt forkert. I dag er de spredt ud over verden. Og ind imellem dukker der pludselig gamle engle op i det offentlige rum. Pludselig serverer Ellen Kindt radioavisen. Og pludselig bestyrer Morten Jacobsen eller Camilla Walsøe skærmen i morgen-TV. Og pludselig passer Jakob Rubin ikke bordene i gårdhaven, men udenrigskorrespondancen fra Sydamerika! Pludselig er Henrik Nitschke projektleder på DPU og Stefan Hermann rektor på Professionshøjskolen. Pludselig vrimler det med gamle engle overalt. Især i pressens- mediernes- og de kulturelle zoners tynde luftlag.

Pludselig er der gået 25 år.

Men hvad så med gæsterne? hører jeg nogen sige. De er vel også vigtige. Måske de vigtigste. Og der findes faktisk gæster, der har været her fra den første dag og aldrig siden har forladt os! Den faste plads, samme klokkeslæt, det samme bord, den samme kaffe, med den særlige samme portion mælk eller sukker. Ingen nævnt, ingen glemt !

For der har været gæster, for hvem englen var en åbenbaring. Tænk på det. Tænk lige på det ! De har ikke blot fået en kop kaffe. Jeg mener: for et ukendt antal mennesker har Cafe´ Englen været et afgørende, betydningsfuldt sted, på et betydningsfuldt tidspunkt i livet !

Måske var det her, lynet slog ned. Måske var det her - ved det ottekantede bord - han mødte hende! Eller hun sendte ham det engleblik, han aldrig vil glemme og som for altid har ændret historiens gang og universets konstellation.

Nogen har på Café Englen mødt kærligheden, deres livs kærlighed, og ifølge vore litterære kilder ikke kun den himmelske, men også den jordiske - skønt man skulle tro det umuligt på de små toiletter!!

På Cafeen har man ikke blot stillet sulten eller slukket tørsten. Men har set lyset. Er blevet begejstret.. tænkt store tanker…fået geniale ideer eller himmelske åbenbaringer.

Eller måske blot hævet sig lidt over hverdagens trummerum med en avis og en kop kaffe. Svævet lidt over hverdagen, ku man sige. Glideflugt, ku man sige.

Hvad sker der, når der går hul på en Engel ? Og man 25 år efter ryster den lidt.? Så vælter det ud med historier, oplevelser, billeder, situationer, mennesker, rigtig liv. Og for en café er 25 år faktisk rigtig mange. Men for en rigtig engel er 25 år jo ingen alder. Så lad os mødes igen om nye 25 år, når Cafeen til den tid sikkert er blevet pakket ind i en plastikpose og hængt på plads i Den gamle Bys arkiv som en historisk tids-boble fra dengang i 80érne, da den nye café landede i Århus.

Jef Carstens